Erling Bonnesen

Medlem af folketinget og Venstres miljø- og fødevareordfører

Nyheder

12. november 2018

Skyd mårhunden

 

Mårhunden dræber og æder stort set alt den kan klare og udrydder ikke bare de arter den æder,men også andre arter, der skal have noget at leve af. Mårhunden bærer rabies og en bændelorm, som er farlig for mennesker og dyr. Samtidig kan mårhunden udgøre en trussel mod fuglearter, som vi i Danmark prøver at beskytte.

Mårhunden er en invasiv art på lige fod med dræbersnegl og bjørneklo.

Mårhunden er nu nået til Fyn og i Jylland skønner man at der er over to tusinde.

Mårhunden er til stor skade og den skal bekæmpes. Stor ros til jægerne og Naturstyrelsen, der er gået ind i jagten på mårhunden. Skyd mårhundene.


Socialdemokratiet bør stoppe det grønne hykleri

 

Socialdemokratiets misvisende anklager om, at regeringen er sort, er efterhånden en gammel traver. Og som bekendt bliver en usandhed ikke mere rigtig af, at man gentager det. Tværtimod klinger beskyldningerne hult, når Socialdemokratiet i langt de fleste tilfælde stemmer sammen med Venstre på miljø-, natur-, energi- og klimaområdet.

Vi er naturligvis glade for et bredt politisk flertal bag vores politik, men jeg synes, at det er ærgerligt, at Socialdemokratiet fremfører beskyldninger, der ikke stemmer overens med virkeligheden. I stedet for at kalde regeringen sort, skulle Socialdemokratiet hellere glæde sig over vores samarbejde på området.

I Venstre mener vi, det er vigtigt at sikre vores fælles natur, passe på klimaet og værne om det miljø, vi bor og lever i. Det har vi vist med den politik, vi fører.

 

Danmarkshistoriens grønneste energiaftale
Tidligere i år indgik vi den grønneste energiaftale i danmarkshistorien – sammen med Socialdemokratiet og resten af Folketingets partier. Med aftalen investerer vi massivt i den grønne omstilling, og det baner vejen for, at hele Danmarks elforbrug vil blive dækket af grøn strøm i 2030.

Aftalen sikrer tre nye havvindmølleparker, der alene vil kunne dække mere end alle danske husstandes strømforbrug. Vi lemper de højeste elafgifter i EU for at sikre, at vi bruger mere af den grønne energi, som vi producerer.

Jeg er glad for det samarbejde, vi har med Socialdemokratiet, som har stemt sammen med os 91 procent af gangene, når det drejer sig om klima og energi.


Økologi, pesticider og biodiversitet
Også på miljø- og naturområdet arbejder regeringen ambitiøst for et grønnere Danmark. Igennem de seneste to år har regeringen givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner, hver eneste dag er blevet omlagt fra konventionel landbrugsjord til økologisk.

Vi har udvidet pantordningen, så der genanvendes endnu mere, og så mindre skrald forhåbentligt havner i naturen. Aftalen om pesticidstrategien, hvor Socialdemokratiet i øvrigt er med, indeholder en række indsatser til beskyttelse af grundvandet. Og i Naturpakken afsatte vi over 360 millioner til blandt andet at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Vi har allerede udpeget 10.000 hektar til urørt skov. Til sammenligning blev det kun til 500 hektar under den tidligere SR-regering.

Det lader til, at Socialdemokratiet ikke kan se skoven for bare træer, når de kalder regeringen sort. Glædeligt er det, at de alligevel lægger stemmer til Venstres miljø- og naturpolitik omkring 80 procent af gangene.

        

Stop de falske beskyldninger
Venstre og regeringen er langt fra færdig med at gøre Danmark grønnere. Inden længe kommer vi med vores klimaudspil, der skal sikre mindre CO2-udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer og mindre luftforurening.

Vi har allerede slået fast, at vi ønsker at stoppe salget af benzin- og dieselbiler i 2030. Det er ambitiøst. Det er grønt. Til sammenligning kommer Socialdemokratiet med tomme løfter om 75.000 hektar urørt skov og en halv million elbiler. Men hvis man ikke ved, hvordan man vil finansiere det, eller hvad det vil koste, ender løfterne med at blive varm luft. Det får ikke Danmark i en grønnere retning.

Vi har en lang liste af konkrete og ambitiøse tiltag, som vi allerede har gennemført. Og modsat Socialdemokratiet har vi valgt at finde finansieringen til vores grønne visioner. Vi nøjes ikke med at drømme.

Vi skaber gode, grønne resultater, og jeg håber, at Socialdemokratiet også fremover vil være med og stemme sammen med Venstre.

Socialdemokratiet bør derfor stoppe med de falske beskyldninger. Venstre og regeringen sikrer, at Danmark har den grønne førertrøje på.


Vi vil ikke gå forbudsvejen: Sådan får vi renere luft i byerne

Alle danskere, uanset hvor man bor i Danmark, skal kunne tage en dyb indånding uden at bekymre sig om skadelige gasser og partikler. Ren luft i for eksempel byerne kommer ikke af sig selv.

For Venstre er ren luft en politisk prioritet. Vi vil tage fat der, hvor vi får den største effekt. Og vi vil hellere regulere målrettet og konkret end at gå afgifts- og forbudsvejen, sådan som nogle andre partier lægger op til. Vi bliver nødt til at se på, hvad der faktisk virker.

Først og fremmest er problemet med luftforurening desværre ikke noget, som vi kan løse i Danmark alene. Luftforurening kender ikke til nationale grænser, og langt den største del af partikelforureningen blæser ind over os fra andre lande. Derfor arbejder vi for at finde fælleseuropæiske løsninger på området, som skal gå hånd i hånd med nationale løsninger, hvor Danmark viser sig som foregangsland.

 

Krydstogtskibe
Et sted at starte er de krydstogtskibe, der i stigende antal lægger til i de danske havne, alt imens de lader dieselgeneratoren køre på brændstof, der forurener mange gange mere end almindelig dieselolie. Med opsætning af landstrømsanlæg vil man kunne stille krav til skibene om at erstatte bunkerdieslen med strøm. Det vil give et markant løft i luftkvaliteten.

Det løft sagde Københavns Kommune i 2016 nej til, da de afslog et gratis og endda danskproduceret landstrømsanlæg. Beslutningen dengang er svær at forstå, men nu lader det til, at kommunen og overborgmesteren er blevet klogere. Det er jo kun positivt, og vi samarbejder gerne med alle om fornuftige tiltag, der vil forbedre luftkvaliteten.  


Nej til forbud
Et andet oplagt sted at sætte ind er de ældste brændeovne, der udleder langt flere skadelige partikler end dieselbiler. Mange danskere har stor glæde ved at kunne tænde op i brændeovnen på en kold dag. Det skal der stadig være mulighed for. Igen ønsker vi ikke at gå forbudsvejen. Men jeg mener godt, at man kan skabe nogle incitamenter til at skifte til en nyere brændeovn, som lever op til miljøkravene, uden at det går ud over hyggen.

Den tidligere skrotningsordning har vist sig at have haft en stor effekt og har hjulpet os af med 20.000 gamle brændeovne. En ny skrotningsordning vil være et effektivt skridt mod renere luft.

For Venstre er ren luft en politisk prioritet. Derfor vil vi sætte ind der, hvor problemet er størst. Så i stedet for at lægge urimelige forbud og afgifter ned over helt almindelige danskere, skal vi stille krav til osende krydstogtskibe og gamle, forurenende brændeovne. Sådan får vi mere ren luft.


Nej tak til bøfafgift

I Danmark skal vi ikke pålægge afgifter på kød og bøffer. Det vil blot gøre det dyrere, at være dansker. Det vil virke socialt skævt og det vil sandsynligvis ikke hjælpe nævneværdigt på miljøet. Derfor klart NEJ til bøfafgift og afgifter på kød.

I Danmark er vi i forvejen blandt de mest klimavenlige lande og i Danmark er vi blandt de lande der producerer fødevarerne med det laveste klima- og miljøaftryk på omgivelserne. Klima og luft kender ikke landegrænser og en ensidig dansk afgift vil blot resultere i at dansk produktion jages ud af landet, hvorefter fødevarerne vil blive produceret i andre lande med et højere klima- og miljøaftryk. Det vil således koste danske arbejdspladser og dansk export.

I stedet skal emnet tages op i EU og andre internationale fora, så der kan komme fokus også på andre landes indsats, der i næsten alle andre tilfælde er ringere end Danmarks. Så de andre lande bør gøre mere og komme i retning af vores i forvejen høje niveau.

Vi skal ikke exportere vores erhverv, men sælge vores know how og miljøteknologiløsninger, så vi også af den vej sikrer danske arbejdspladser.

Danske fødevarer er blandt de allerbedste i sammenligning med udenlandske. Danske fødevarer er kendetegnet ved høj fødevaresikkerhed og høj fødevarekvalitet. Det er derfor der er efterspørgsel efter danske fødevarer i store dele af verden. Spis sikkert – Spis dansk !

Varieret kostsammensætning er vigtigt. Kød, grønt, fisk, grønsager, frugt og meget meget andet er godt. Alle fødevarer er gode fødevarer når de overholder de skrappe danske regler på området. Og så er det forbruger der suverænt selv bestemmer hvad der skal på tallerkenen.


Danmark hopper op af listen for konkurrencedygtighed

Danmark er et lille land, der har stor gavn af at handle med resten af verden. Knap 800.000 arbejdspladser afhænger af eksporten, og en konkurrenceevne i top er vigtig for at opretholde vores velstandsniveau. Gode vilkår for virksomhederne står højt på Venstres dagsorden. Derfor er det glædeligt, at Danmark rykker op på en sjette plads på listen over mest konkurrencedygtige lande.

 

Fremgangen er takket være dygtige virksomheder, men også en politisk indsats. Ved udgangen af sidste år indgik vi aftalen om erhvervs- og iværksætterpakken. Her sænkede vi afgifter, der tyngede virksomhederne. Vi gjorde det lettere for den enkelte dansker at investere i erhvervslivet og dermed også lettere for nystartede virksomheder at skaffe finansiering. Vi har gjort det mere attraktivt for udenlandske specialister at komme til Danmark, og vi har lettet skatten på arbejde. Alt dette er med til at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. Men i Venstre stopper vi naturligvis ikke ved en sjette plads. Skatter og afgifter skal længere ned og unødige bureaukratiske byrder for erhvervslivet skal fjernes. Fremtiden ser lys ud for dansk eksport.


Vores resultater er både blå og grønne

24. april 2018

I 13 ud af de seneste 17 år har Venstre haft regeringsansvaret. I samme periode er andelen af grøn strøm i Danmark gået fra 16 pct. i 2001 til knap 54 pct. i 2016. Dermed er Danmark det eneste land i verden, der kan dække over 43 pct. af vores elproduktion med strøm fra vindmøller. Det er ganske tæt på målsætningen om, at halvdelen af vores energi i 2030 skal komme fra vedvarende kilder. De flotte resultater er ikke kommet af sig selv. De skyldes en klar politisk vision om Danmark som grønt foregangsland. Ambitiøse mål og investeringer har fået det grønne iværksætteri til at blomstre, og det har betydet, at verdenssamfundet i dag ser Danmark som grønt epicenter. Det tiltrækker investeringer fra hele verden. Og det gør os til europamester i eksport af energiteknologier. Den danske klimaindsats når derfor langt ud over vores egne grænser, og kan tælles i mange arbejdspladser og eksportindtægter.

 

Venstre står fast på vores grønne vision. Vi vil blandt andet bygge verdens største havvindmøllepark, der vil kunne forsyne 800.000 husstande med grøn strøm. Det er et vigtigt skridt hen mod målet om uafhængighed både af fossile brændsler i 2050 og af importeret energi fra eksempelvis Rusland. Det er vigtigt for Venstre at regningen for den grønne omstilling ikke ender hos forbrugere og erhvervslivet i form af afgifter som hidtil. Vi har afskaffet både PSO- og forsyningssikkerhedsafgiften, og med energiudspillet sænkes energiafgifterne yderligere. Energien bliver derfor både grønnere og billigere. Vores vision er klar: Danmark skal vedblive at være et grønt foregangsland. Det er godt for kloden og for erhvervslivet. Fremtidens vindmøller skal ud på havet, hvor der er god plads og rigeligt vind.


Der er ikke øde områder nok til, at ulven kan leve uden at komme i konflikt med mennesker og husdyr

3. april 2018

Lad mig slå fast med syvtommersøm - ulven er et rovdyr, som ikke har plads i den danske natur.

For nuværende er ulven beskyttet af EU's habitatdirektiv, og jagtsæsonen kan derfor ikke indledes uden videre. Der kan dog gives dispensation, hvis ulven er en trussel mod "offentlig sundhed eller sikkerhed". Det bør vi kraftigt overveje, om vi skal gøre i Danmark. Derefter skal EU's habitatdirektiv ændres, så det bliver muligt at regulere bestanden af ulve.

Efter mere end 200 års fravær i Danmark er ulvens tilbagekomst til den danske natur ikke gået stille af sig. Ikke siden giraffen Marius blev aflivet, har et dyr formået at skabe så heftig en offentlig debat. Der eksisterer i den grad delte meninger om, hvordan ulvens tilbagevenden skal håndteres.

Men hvem er så bange for den store, stygge ulv? Ja, det er danskerne med ulven tæt inde på livet, mens andre, såsom klummeskribent på Politiken Rune Engelbreth, mener, at folk skal udrive den indre tøsedreng og acceptere ulve i dansk natur. Ulveunger ser søde ud, når de popper op som baggrund på computeren langt fra den vilde natur. Men kunne det tænkes, at følelsen ikke er helt den samme, når rovdyret strejfer rundt ude i rododendronbedet? Vi skal ikke negligere den utryghed, som er fuldstændig berettiget, når man bor med ulven som nærmeste nabo.

Antallet af ulveangreb må forventes at stige, efterhånden som antallet af ulve vokser. Ulve nøjes ikke med at nappe et enkelt får i ny og næ. Nej, de dræber og skambider gerne halve og hele besætninger, når de alligevel er i gang. Ulve er berømte og berygtede for den blodrus, der ofte er en del af deres angreb. Selvfølgelig er kvæg-og fåreavlere bekymrede, når deres levebrød kan blive udryddet over natten.

Ulverapporten fra Aarhus Universitet konkluderede, at der er plads til et sted mellem 80 og 100 ulve i Danmark. En påstand, adskillige politikere, debattører og miljøorganisationer efterfølgende har gentaget. Hvis man bruger bare to minutter på at sætte disse tal lidt i perspektiv, så indser man, at det er fuldstændig vanvittigt, hvis 80-100 ulve strejfer rundt i Danmark. Til sammenligning valgte de svenske myndigheder for nylig at skyde 22 ulve i Midtsverige, fordi bestanden på 355 ulve var for stor. Vi taler om, at det største land i Norden, som er mere end 10 gange så stort som Danmark, vælger at regulere sin ulvebestand, fordi den er for stor.

Danmark er tæt befolket, og ulvens tilbagevenden har allerede vist, hvilke problemer dens tilstedeværelse giver. Der eksisterer ikke områder, som er store og øde nok til, at ulven kan leve uden at komme i konflikt med mennesker og husdyr. Om lidt banker foråret på døren, og danskerne skal kunne bevæge sig sikkert rundt i de danske skove, mens landbruget trygt lukker deres husdyr ud på markerne.

Det kan de kun, hvis ulvebestanden holdes helt nede.


rent vand i hanerne

3. april 2018

Selvfølgelig skal vi have rent, sundt og godt drikkevand i hanerne. Miljø- og sundhedsmyndighederne har meldt ud og fastslået, at der ikke er nogen sundhedsfare ved at drikke det danske vand fra hanerne, som vi med rette er meget stolte af. Man skal drikke i tøndevis af vand, og nærmest drukne, før man måske kommer bare i nærheden af sundhedsfare. Måleudstyret i dag kan måle næsten alt, og de politisk fastsatte grænseværdier for uønskede stoffer ligger væsentligt under, hvad der er sundhedsskadeligt, og det er med til at sikre, at vi netop kan holde godt øje med vandkvaliteten og sikre godt vand i hanerne.

De stoffer, der typisk findes, er der blevet nedlagt forbud mod for mange år siden og anvendes ikke i dag. Foreløbige målinger i de øvre jordlag viser tegn på, at indholdet af disse stoffer falder. Samtidig er vi i dag blandt de lande, der har de allerskrappeste godkendelsesregler til nye sprøjtemidler og øvrige kemistoffer, som anvendes rigtig mange steder i hele samfundet.

Samtidig har vi i Venstre også netop indgået nye aftaler i Folketinget om både kemiaftaler og pesticider, herunder nye tiltag til beskyttelse af boringsnære områder.


Fælles landbrugspolitik skal sikre lige vilkår

23. marts 2018

I løbet af i år ventes Kommissionen at komme med sit forslag til EU’s landbrugspolitik efter 2020. Brexit kommer uden tvivl til at sætte sit præg særligt på budgettet. I tirsdags deltog jeg i debatten om netop fremtiden for EU’s landbrugspolitik på en konference i Tønder sammen med blandt andre landbrugskommissær, Phil Hogan. Her gjorde jeg det helt klart, hvordan Danmarks interesser ser ud, og at de spiller fint sammen med hele ideen bag landbrugspolitikken, nemlig en effektiv produktion af højkvalitetsfødevarer til det indre marked og til eksport.

 

For det første er det utroligt vigtigt at sikre, at landbrugsreformen ikke ender med en renationalisering af landbrugsstøtten. Styrken ved den fælleseuropæiske landbrugspolitik er netop, at den er fælles. Særligt med et kommende Brexit, som risikerer at ramme eksportlande som Danmark, er det nødvendigt at stå sammen. Ingen har interesse i, at det bliver alle mod alle og en kamp om, hvem der kan bruge flest skattekroner på støtte.

 

Ifølge det udspil som Kommissionen er kommet med, så er der til en vis grad lagt op til at indrette landbrugsstøtten så den i højere grad tilgodeser små landbrug på bekostning af de større. Det er absolut ikke den bedste måde at forvalte landbrugsstøtten på. Støtten skal fremme en effektiv fødevareproduktion med plads til landbrug af alle størrelser, både små og store. Landbrugsstøtten skal ikke fratage effektiviseringsincitamentet ved at fastholde små landbrug på understøttelse, for eksempel bjergbønderne i Sydeuropa. Det er ikke sådan, vi får flest og bedst fødevarer for de europæiske støttekroner, som udgør en betydelig del af det samlede EU-budget. I Danmark har vi set en strukturudvikling mod færre, større og mere effektive landbrug, der gør et fantastisk stykke arbejde med at producere mest muligt for færrest ressourcer til gavn for miljø, klima og alle de forbrugere i og uden for EU, der efterspørger de danskproducerede fødevarer. Det ville da være tosset at straffe landbrug som de danske, fordi de har optimeret deres produktion. Vi vil i samarbejde med andre medlemslande, der deler vores interesse, arbejde for at landbrugsstøtten også i fremtiden sikrer fair og nogenlunde lige konkurrencevilkår.

 

Meget af det, som allerede er meldt ud om landbrugsreformen, er rigtig fornuftigt set fra et dansk perspektiv. Men på de punkter, hvor vi er uenige, er det vigtigt at vi kæmper vores sag. Jeg er sikker på, at kommissæren vil tage synspunkterne fra de mange fremmødte til konferencen med sig til Bruxelles. Regeringen vil fortsætte arbejdet for, at den fælleseuropæiske landbrugspolitik efter 2020 også afspejler danske interesser.


Danske varer og fødevaresikkerhed er lige så uadskillelige som æg og bacon

 23. marts 2018

2017 blev et år med historisk stor eksport af danske fødevarer. Meget af succesen skyldes, at det asiatiske marked for alvor har fået øjnene op for danske fødevarer, og med god grund! I udlandet forbindes vores fødevarer med kvalitet, miljøhensyn og en skudsikker fødevaresikkerhed. Det er et omdømme vi skal værne om. Med det kommende fødevareforlig vil vi i Venstre arbejde for, at ”danske fødevarer” og ”fødevaresikkerhed” også i fremtiden er et lige så uadskillelige som æg og bacon.

 

Der er godt et år til Brexit, hvor en af de helt store aftagere af danske fødevarer forlader EU. Konsekvenserne for den danske fødevareeksport er svære at spå om. Heldigvis ser vi et stort potentiale for en øget eksport til Asien. Der bliver arbejdet hårdt på at produktionen følger med efterspørgslen til gavn for fødevaresektoren og jobskabelsen. Med andre ord har fødevarebranchen rigeligt at forholde sig til. Derfor er det særligt vigtigt at sikre stabiliteten med et bredt fødevareforlig.

 

Langt de fleste danske fødevarevirksomheder følger lovgivningen upåklageligt, og det skal anerkendes og belønnes. Disse virksomheder skal ikke bebyrdes med unødig kontrol, men derimod have frihed til at fokusere på det, som de er gode til, nemlig at producere fødevarer. I Venstre ønsker vi at fødevareforliget i højere grad baseres på tillid og samarbejde. Fødevarekontrollen skal målrettes de virksomheder, der ikke følger reglerne og dermed ikke lever op til det ansvar, der følger med håndteringen af fødevarer. Dermed ikke sagt, at de uanmeldte kontrolbesøg ikke også er vigtige for at sikre en høj fødevaresikkerhed. Men når en evaluering af den nuværende fødevarekontrol har vist, at regelefterlevelsen for de målrettede kontroller er væsentligt lavere end for gennemsnittet, giver det jo god mening at sætte ind der, hvor behovet er størst, og hvor vi gør den største forskel.

 

Den vigtigste opgave for det nye fødevareforlig er at fremtidssikre Danmarks førerposition på fødevaresikkerhed. Forliget skal gøre fødevarekontrollen tidssvarende, så den passer til den rivende udvikling både i forhold til den globale handel og fødevareerhvervet herhjemme. Et ønske om minimering af madspild, højere krav fra mere bevidste forbrugere, fødevarer der bliver handlet på nettet og som kan komme fra den anden side af verden – alt dette stiller krav til fødevarekontrollen. Den teknologiske udvikling rummer mange muligheder for at håndtere disse udfordringer. Ved brug af data kan fødevarekontrollen forbedres og målrettes endnu mere, så vi kan sætte ind over for organiseret fødevaresvindel og madspild. Fødevarestyrelsen arbejder allerede nu på, at digitalisere tilbagetrækningen af farlige fødevarer, så tilbagetrækningen kan ske så tidligt som muligt. På den måde kan teknologi gøre myndighedernes arbejde mere effektivt, og der kan handles før en skandale indtræffer. For bare én skandale kan have alvorlige konsekvenser for forbrugere såvel som for tilliden til danske fødevarer. Derfor er det en helt central målsætning for Venstre, at det nye fødevareforlig sikrer, at danske såvel som udenlandske forbrugere kan regne med, at ’danskproduceret’ betyder, at der er styr på sagerne.


Alternativets landbrugsudspil vil være en ideologisk massakre på landbruget

9. marts 2018

Med sit nye landbrugsudspil vil Alternativet presse deres ideologi ned over danskerne og fødevareproduktionen. Argumentet er som så ofte før Alternativets tre bæredygtighedsbundlinjer. Selv har jeg meget svært ved at se, hvordan tvang kan være bæredygtigt.

 

Alternativet vil tvinge alle forbrugere, som med god grund vil spise danske fødevarer, til at købe økologisk i 2040. Dem, som enten ikke vil eller har økonomisk mulighed for at købe 100% økologi, tvinges altså til at købe udenlandske fødevarer fra lande, der med al sandsynlighed har en mere klima- og miljøbelastende fødevareproduktion end den danske konventionelle produktion. Det er svært at få øje på bæredygtigheden i at afvikle noget af verdens mest miljøvenlige og ressourceeffektive produktion af konventionelle fødevarer.

 

Presset, som de økologiske priser lægger på forbrugerens pengepung, vil ramme dem med de laveste indkomster hårdest. De samme mennesker vil blive hårdest ramt af en afgift på oksekød. Ironisk at politiske forslag fra et parti, der taler om social bæredygtighed, er så åbenlyst socialt skæve. I Venstre mener vi, at alle skal have adgang og råd til gode, danske fødevarer. Vi skal få flere til at vælge dansk fx ved at sprede budskabet om, at dansk oksekød har den næstlaveste CO2-udledning i EU. Noget vi skal være stolte af og ikke skyde ned med en oksekødsafgift.

 

Dansk landbrug leverer i dag højkvalitetsfødevarer til enhver smag, både økologi og konventionelt. Vi har et opmærksomt, dygtigt og kreativt erhverv, der hele tiden udvikler nye produkter som svar på forbrugernes ønsker. Sådan skal det være. Omlægning til økologi sker af sig selv, hvis efterspørgslen er der. En tvangsomlægning, som Alternativet foreslår, vil koste vækst, arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv og afvikle noget af verdens mest miljøvenlige fødevareproduktion. Det giver underskud på alle de tre bundlinjer.

 

Det kan godt være, at Alternativets udspil ser bæredygtigt ud, hvis man som Alternativet har de ideologiske skyklapper på. Men i Venstre foretrækker vi at se på, hvordan verden faktisk hænger sammen, når vi laver politik. I stedet for ideologisk blindhed er ideologi et fundament for vores politik. Fødevare- og Landbrugspakken er et eksempel på, hvordan vores politik er social-, økonomisk-, og miljømæssig bæredygtig ikke bare i ideologisk forstand, men i den virkelige verden. Med den målrettede regulering passer vi på vores grundvand og vandmiljø samtidig med, at muligheden for at gøde mere, hvor det giver mening, øger produktionen. Det har medvirket, at danske landmænd i 2017 havde et flot overskud på 5,8-6,8 mia. kr. Den øgede produktion øger også antallet af arbejdspladser i følgeerhvervene. Arbejdspladser der særligt i landdistrikterne er helt afgørende.

 

Alternativets landbrugsudspil vil være en regulær afvikling af landbrug i Danmark. En ideologisk massakre på vækst og arbejdspladser. Rammerne, der sikrer, at danske fødevarer fortsat er blandt verdens bedste, skal baseres på samarbejde ikke tvang. I Venstre foretrækker vi udvikling frem for afvikling.


pesticidafgift er en vækstdræber

20. februar 2018

I Tyskland har de ingen pesticidafgift og alligevel falder belastningen fra sprøjtemidler på omgivelserne som følge af klare regler om anvendelse og udvikling af nye midler. Det står i klar kontrast til Danmark, hvor vi som bekendt har en høj pesticidafgift, som tidligere er indført med begrundelse i, at det var nødvendigt for at presse forbruget af sprøjtemidler ned, kombineret med skrappe og indskrænkende regler om anvendelse.

På trods af udvikling af nye og bedre midler, så har der hidtil været for lidt fleksibilitet til valg af forskellige midler, hvilket øger risikoen for resistens. Den danske pesticidafgift er blevet en stor udgiftspost, og på landsplan løber den op i mange hundrede millioner kroner. De penge tærer kraftigt på overskuddet i produktionsregnskabet og mangler til betaling af andre udgifter og til nyinvesteringer.

Den danske pesticidafgift er blevet en vækstdræber. Det kom tydeligt frem i debatten på årsmødet i foreningen Danske Kartofler, hvor jeg deltog som gæstetaler. På baggrund heraf har jeg nu bedt Miljø-og Fødevareministeriet om at indhente oplysninger om de tyske erfaringer, således at det kan indgå i den evaluering af den danske pesticidafgift, der kommer senere i år.

Vi er alle enige i, at vi skal passe godt på vores miljø, natur, grundvand og drikkevand. Vi vil og skal fortsat sikre rent vand i hanerne.

Det skal fortsat sikres gennem det godkendelsessystem, vi har til sprøjtemidler og gennem fortsat udvikling af nye, bedre sprøjtemidler, kombineret med fremtidens nye præcisionslandbrug, med ny teknik og præcisionssprøjtning, der går efter kun at ramme det ukrudt, der skal bekæmpes.

Når det kan dokumenteres, at pesticidafgiften er blevet en vækstdræber, og vi kan passe på vores miljø, natur, grundvand og drikkevand gennem vores godkendelsessystem, så arbejder jeg som Venstres miljø-og fødevareordfører gerne for at reducere og om muligt fjerne pesticidafgiften, så snart der kan skaffes opbakning, flertal og finansiering til det.


Præcisionslandbrug er fremtidens landbrug

15. februar 2018

Den nye teknologi i fremtidens præcisionslandbrug kan hjælpe med og sikre, at vi fortsat kan drive landbrug i Danmark og samtidig passe godt på miljøet. Sidste uge deltog jeg i en konference om præcisionslandbrug arrangeret af Miljø- og Fødevareministeriet. Demonstrationer af, hvad droner, satellitfotos og Big Data kan bidrage med, gav indsigt i den rivende teknologiske udvikling, som dansk landbrug står i. Der er ingen tvivl om, at præcisionslandbrug er fremtidens landbrug. Teknologien giver, når den bliver videreudviklet, mulighed for at sprøjte præcist der, hvor ukrudtet er og gøde de steder, hvor udbyttet kan øges, men holde igen hvor udvaskningen er større. En bedre ressourceanvendelse er både til gavn for den enkelte landmands økonomi og for miljøet. Derfor rummer præcisionslandbrug også muligheden for at løse op for den falske modsætning, der har præget landbrugsdebatten længe, nemlig modsætningen mellem miljø eller produktion.

 

I Venstre har vi længe kæmpet for at aflive denne falske modsætning, som særligt rød blok har holdt kunstigt i live. I Venstre vælger vi både at bevare og sikre rammerne for en verdensførende fødevareproduktion og samtidig passe godt på miljø, natur og drikkevand. Det ser man tydeligt i Fødevare- og Landbrugspakken, hvor den målrettede regulering har til formål at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Det er med til at skubbe teknologien fremad og ind i dansk landbrug. Det er her præcisionslandbrug kommer ind i billedet som et vigtigt redskab. For at sætte gang i indfasningen og vidensopbygningen har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat et partnerskab for præcisionslandbrug og smart regulering. Partnerskabet skal sikre en god dialog mellem erhverv og myndigheder og sætte gang i nye aktiviteter. Eksempelvis skal et pilotprojekt med 20 bedrifter i 2018 hjælpe med at udvikle fremtidens præcisionslandbrug.

 

Politisk skal vi sikre de nødvendige rammer, så vi kan gribe de muligheder for vækst og bedre konkurrenceevne, som præcisionslandbrug kan give. Men det hele kan og skal ikke komme fra et skrivebord på Christiansborg. Udviklingen skal være på erhvervets eget grundlag og initiativ.

 

Danske landmænd har altid gået forrest og været dygtige til nytænkning og videreudvikling. Derfor er jeg sikker på, at man vil tage godt imod præcisionslandbrug og integrere det i arbejdet i det tempo, der passer den enkelte bedrift. En klar vision og tro på præcisionslandbrug som fremtidens landbrug, støttet af både erhverv og politikere, bliver en vindersag over hele linjen.


Vækst. Maritime ambitioner for Sydfyn og for danmark

9. maj, 2017

Sydfyn er en dansk, maritim styrkeposition.

Det var der bred enighed om hele vejen rundt, da jeg deltog i Rederiforeningens debat på Hotel Ærø den 1. maj. Her blev udspillet fra regeringens maritime vækstteam debatteret, og heldigvis fornemmede jeg bred opbakning til, at vi skal have ambitioner.

Fra mig er der ingen tvivl. Vi skal have solide maritime ambitioner. Det skal vi ikke kun have, fordi Sydfyn er begavet med både stærke uddannelser, rederier og virksomheder på det maritime felt -og måske af samme grund -også rigtig mange bosiddende søfolk. Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for Danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport, og skaber samlet set 100.000 job i Danmark.

Den styrkeposition skal vi bygge videre på. Det var grunden til, at vi har sat det maritime vækstteam i søen, og det er af præcis samme årsag, at vi nu skal følge op med handling. Regeringen har allerede lovet, at der kommer et udspil til efteråret -og jeg vil gøre mit til, at de solide ambitioner i vækstteamets anbefalinger bliver omsat til virkelighed.

Først og fremmest gælder det den nødvendige udvidelse af sømandsskatten, så vi får favnet hele offshore-sektoren. Det ser jeg som et must i det kommende vækstudspil.

Dels fordi det favner en del af fremtidens skibsfart indenfor eksempelvis havvindmølleskibe og offshore. Dels fordi det netop er på de skibe, hvor Danmark og danske søfolk kan noget særligt. Den position skal vi nødigt smide på gulvet.

For det andet, så skal vi bruge benchmarks meget mere offensivt. Tag eksempelvis den danske afgiftfor at registrere brugte skibe. Meget tyder på, at den er uforholdsmæssig høj, og det skal vi have undersøgt til bunds. For det må ikke blive en hindring for, at der kommer ny aktivitet til Danmark. Så mister vi både afgiftsindtægten og værdien af den maritime forretning til søs og i land, hvilket ingen er tjent med. I det hele taget skal vi benchmarke os frem, så vi kan komme af med unødige særregler.

Endelig noterede jeg mig, at både Simac i Svendborg og Marstal Navigationsskole var meget positive over, at vækstteamet havde ambitioner på uddannelse indenfor søfarten. Det er godt nyt, men jeg ser gerne, at ambitionerne også bliver omsat til virkelighed. Det kræver arbejdsindsats, og det kræver vilje fra både fagforeninger, rederier og myndigheder til at få enderne til at mødes. Rederierne har spillet ud med solide ambitioner, så forhåbentlig kan det være et godt sted at starte.

Vækstteamet har leveret. Nu starter den politiske proces. Jeg ser frem til, at vi fra Sydfyn -sammen med de mange andre maritimt interesserede politikere -kan stå sammen om at sikre ambitioner på det her område. Det er godt for jobskabelsen i vores lokalområde, men det er så sandelig også til gavn for hele det danske samfund.

Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport.


Vækst. Maritime ambitioner for Sydfyn og for danmark

9. maj, 2017

Sydfyn er en dansk, maritim styrkeposition.

Det var der bred enighed om hele vejen rundt, da jeg deltog i Rederiforeningens debat på Hotel Ærø den 1. maj. Her blev udspillet fra regeringens maritime vækstteam debatteret, og heldigvis fornemmede jeg bred opbakning til, at vi skal have ambitioner.

Fra mig er der ingen tvivl. Vi skal have solide maritime ambitioner. Det skal vi ikke kun have, fordi Sydfyn er begavet med både stærke uddannelser, rederier og virksomheder på det maritime felt -og måske af samme grund -også rigtig mange bosiddende søfolk. Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for Danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport, og skaber samlet set 100.000 job i Danmark.

Den styrkeposition skal vi bygge videre på. Det var grunden til, at vi har sat det maritime vækstteam i søen, og det er af præcis samme årsag, at vi nu skal følge op med handling. Regeringen har allerede lovet, at der kommer et udspil til efteråret -og jeg vil gøre mit til, at de solide ambitioner i vækstteamets anbefalinger bliver omsat til virkelighed.

Først og fremmest gælder det den nødvendige udvidelse af sømandsskatten, så vi får favnet hele offshore-sektoren. Det ser jeg som et must i det kommende vækstudspil.

Dels fordi det favner en del af fremtidens skibsfart indenfor eksempelvis havvindmølleskibe og offshore. Dels fordi det netop er på de skibe, hvor Danmark og danske søfolk kan noget særligt. Den position skal vi nødigt smide på gulvet.

For det andet, så skal vi bruge benchmarks meget mere offensivt. Tag eksempelvis den danske afgiftfor at registrere brugte skibe. Meget tyder på, at den er uforholdsmæssig høj, og det skal vi have undersøgt til bunds. For det må ikke blive en hindring for, at der kommer ny aktivitet til Danmark. Så mister vi både afgiftsindtægten og værdien af den maritime forretning til søs og i land, hvilket ingen er tjent med. I det hele taget skal vi benchmarke os frem, så vi kan komme af med unødige særregler.

Endelig noterede jeg mig, at både Simac i Svendborg og Marstal Navigationsskole var meget positive over, at vækstteamet havde ambitioner på uddannelse indenfor søfarten. Det er godt nyt, men jeg ser gerne, at ambitionerne også bliver omsat til virkelighed. Det kræver arbejdsindsats, og det kræver vilje fra både fagforeninger, rederier og myndigheder til at få enderne til at mødes. Rederierne har spillet ud med solide ambitioner, så forhåbentlig kan det være et godt sted at starte.

Vækstteamet har leveret. Nu starter den politiske proces. Jeg ser frem til, at vi fra Sydfyn -sammen med de mange andre maritimt interesserede politikere -kan stå sammen om at sikre ambitioner på det her område. Det er godt for jobskabelsen i vores lokalområde, men det er så sandelig også til gavn for hele det danske samfund.

Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport.


Vækst. Maritime ambitioner for Sydfyn og for danmark

9. maj, 2017

Sydfyn er en dansk, maritim styrkeposition.

Det var der bred enighed om hele vejen rundt, da jeg deltog i Rederiforeningens debat på Hotel Ærø den 1. maj. Her blev udspillet fra regeringens maritime vækstteam debatteret, og heldigvis fornemmede jeg bred opbakning til, at vi skal have ambitioner.

Fra mig er der ingen tvivl. Vi skal have solide maritime ambitioner. Det skal vi ikke kun have, fordi Sydfyn er begavet med både stærke uddannelser, rederier og virksomheder på det maritime felt -og måske af samme grund -også rigtig mange bosiddende søfolk. Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for Danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport, og skaber samlet set 100.000 job i Danmark.

Den styrkeposition skal vi bygge videre på. Det var grunden til, at vi har sat det maritime vækstteam i søen, og det er af præcis samme årsag, at vi nu skal følge op med handling. Regeringen har allerede lovet, at der kommer et udspil til efteråret -og jeg vil gøre mit til, at de solide ambitioner i vækstteamets anbefalinger bliver omsat til virkelighed.

Først og fremmest gælder det den nødvendige udvidelse af sømandsskatten, så vi får favnet hele offshore-sektoren. Det ser jeg som et must i det kommende vækstudspil.

Dels fordi det favner en del af fremtidens skibsfart indenfor eksempelvis havvindmølleskibe og offshore. Dels fordi det netop er på de skibe, hvor Danmark og danske søfolk kan noget særligt. Den position skal vi nødigt smide på gulvet.

For det andet, så skal vi bruge benchmarks meget mere offensivt. Tag eksempelvis den danske afgiftfor at registrere brugte skibe. Meget tyder på, at den er uforholdsmæssig høj, og det skal vi have undersøgt til bunds. For det må ikke blive en hindring for, at der kommer ny aktivitet til Danmark. Så mister vi både afgiftsindtægten og værdien af den maritime forretning til søs og i land, hvilket ingen er tjent med. I det hele taget skal vi benchmarke os frem, så vi kan komme af med unødige særregler.

Endelig noterede jeg mig, at både Simac i Svendborg og Marstal Navigationsskole var meget positive over, at vækstteamet havde ambitioner på uddannelse indenfor søfarten. Det er godt nyt, men jeg ser gerne, at ambitionerne også bliver omsat til virkelighed. Det kræver arbejdsindsats, og det kræver vilje fra både fagforeninger, rederier og myndigheder til at få enderne til at mødes. Rederierne har spillet ud med solide ambitioner, så forhåbentlig kan det være et godt sted at starte.

Vækstteamet har leveret. Nu starter den politiske proces. Jeg ser frem til, at vi fra Sydfyn -sammen med de mange andre maritimt interesserede politikere -kan stå sammen om at sikre ambitioner på det her område. Det er godt for jobskabelsen i vores lokalområde, men det er så sandelig også til gavn for hele det danske samfund.

Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport.


Vækst. Maritime ambitioner for Sydfyn og for danmark

9. maj, 2017

Sydfyn er en dansk, maritim styrkeposition.

Det var der bred enighed om hele vejen rundt, da jeg deltog i Rederiforeningens debat på Hotel Ærø den 1. maj. Her blev udspillet fra regeringens maritime vækstteam debatteret, og heldigvis fornemmede jeg bred opbakning til, at vi skal have ambitioner.

Fra mig er der ingen tvivl. Vi skal have solide maritime ambitioner. Det skal vi ikke kun have, fordi Sydfyn er begavet med både stærke uddannelser, rederier og virksomheder på det maritime felt -og måske af samme grund -også rigtig mange bosiddende søfolk. Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for Danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport, og skaber samlet set 100.000 job i Danmark.

Den styrkeposition skal vi bygge videre på. Det var grunden til, at vi har sat det maritime vækstteam i søen, og det er af præcis samme årsag, at vi nu skal følge op med handling. Regeringen har allerede lovet, at der kommer et udspil til efteråret -og jeg vil gøre mit til, at de solide ambitioner i vækstteamets anbefalinger bliver omsat til virkelighed.

Først og fremmest gælder det den nødvendige udvidelse af sømandsskatten, så vi får favnet hele offshore-sektoren. Det ser jeg som et must i det kommende vækstudspil.

Dels fordi det favner en del af fremtidens skibsfart indenfor eksempelvis havvindmølleskibe og offshore. Dels fordi det netop er på de skibe, hvor Danmark og danske søfolk kan noget særligt. Den position skal vi nødigt smide på gulvet.

For det andet, så skal vi bruge benchmarks meget mere offensivt. Tag eksempelvis den danske afgiftfor at registrere brugte skibe. Meget tyder på, at den er uforholdsmæssig høj, og det skal vi have undersøgt til bunds. For det må ikke blive en hindring for, at der kommer ny aktivitet til Danmark. Så mister vi både afgiftsindtægten og værdien af den maritime forretning til søs og i land, hvilket ingen er tjent med. I det hele taget skal vi benchmarke os frem, så vi kan komme af med unødige særregler.

Endelig noterede jeg mig, at både Simac i Svendborg og Marstal Navigationsskole var meget positive over, at vækstteamet havde ambitioner på uddannelse indenfor søfarten. Det er godt nyt, men jeg ser gerne, at ambitionerne også bliver omsat til virkelighed. Det kræver arbejdsindsats, og det kræver vilje fra både fagforeninger, rederier og myndigheder til at få enderne til at mødes. Rederierne har spillet ud med solide ambitioner, så forhåbentlig kan det være et godt sted at starte.

Vækstteamet har leveret. Nu starter den politiske proces. Jeg ser frem til, at vi fra Sydfyn -sammen med de mange andre maritimt interesserede politikere -kan stå sammen om at sikre ambitioner på det her område. Det er godt for jobskabelsen i vores lokalområde, men det er så sandelig også til gavn for hele det danske samfund.

Vi skal også have ambitioner, fordi søfarten skaber stor værdi for danmark. Rederierne står immervæk for 20 procent af den danske eksport.


Asylpolitik der virker

6. januar, 2017

I året 2015 modtog Danmark flere asylansøgere end nogensinde før. Ikke mindre end 21.000.
Det skyldtes dels de voldsomme migrantstrømme, som hele Europa fik at mærke og dels den slappe asylpolitik, som den tidligere SR-regering førte. En politik, der med lempelse efter lempelse gjorde det mere attraktivt at søge asyl i Danmark.…

Vi vandt valget, og med en ny regering fik vi sat opstramning af udlændingepolitikken på dagsordenen. Nu kan vi se, at tendensen er vendt. En strammere asyl- og udlændingepolitik har været og er med til at sikre, at asylpresset går uden om Danmark. I 2016 søgte 6.072 personer asyl i Danmark. Det er mere end tre gange færre end i 2015.

Venstre har sammen med flere partier foretaget en række stramninger af udlændingepolitikken. Vi har blandt andet gjort det sværere at blive familiesammenført og de kontante ydelser er blevet sat ned.

Der er indført midlertidig grænsekontrol, som foreslås forlænget. Blot nogle af de gennemførte stramninger. Der bruges nu færre penge på asylansøgere. Der er flere penge til velfærd i Danmark.
Det er resultatet af en asylpolitik, der virker.


10 mio. kr. til tourismeprojekter i landdistrikterne

8. december, 2016

Turismen er et afgørende bidrag til at sikre vækst og beskæftigelse i alle dele af landet. Derfor har vi også i planlovsaftalen valgt, at afsætte 10 mio. kr. til at løfte udviklingen af turismen i landdistrikterne. De penge er nu blevet fordelt ud på 30 forskellige projekter.

Projekterne har blandt andet fokus på mindre aktører, som skal give turisterne et bredere udbud af oplevelser. Et projekt på Tåsinge vil blandt sikre flere turister ved at etablere Tåsinge Frugthave som centrum for oplevelsespakker rettet mod turister og som videnscenter for frugtdyrkning og -brug med kurser og formidlingsaktiviteter for haveejere. Et andet projekt vil med Øhavsmuseet i spidsen arbejde for at åbne den undersøiske stenalderverden i Det Sydfynske Øhav. Projektet vil udvikle et nyt tilbud, der kombinere guidede snorkelture med udstillingsbesøg.

Jeg ser frem til at følge udviklingen i turismeerhvervet og de mange gode projekter. Vi skal sikre vækst og udvikling i hele landet, og jeg er overbevist om, at de mange små projekter vil være et skridt mod den udvikling. Vores landdistrikter har så meget at byde på for både danske og udenlandske turister.